STU Loven

I 2007 markerede et enstemmigt Folketing en vigtig milepæl inden for handicappolitikken ved at vedtage loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, almindeligt kendt som STU-loven. 

Dette skelsættende initiativ sikrede, at unge med udviklingsmæssige udfordringer og andre særlige behov, som ikke er i stand til at påbegynde eller gennemføre andre former for ungdomsuddannelser, blev berettiget til en treårig ungdomsuddannelse specielt designet til dem.

stu loven

Hvad er STU loven?

STU, står for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, og er reguleret gennem en række love og vejledninger, herunder:

  • Lovbekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (LBK nr. 610 af 28. maj 2019), udstedt af Undervisningsministeriet.
  • Bekendtgørelse vedrørende ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (BEK nr. 739 af 3. juni 2016), udstedt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
  • Vejledning til loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (VEJ nr. 9534 af 3. juni 2016), ligeledes fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Disse dokumenter er hierarkisk struktureret, hvor lovbekendtgørelsen (LBK) udgør selve lovens kerne, der fastsætter de generelle rammer. Bekendtgørelsen (BEK) og vejledningen (VEJ) følger derefter, med det formål at præcisere lovens anvendelse og fortolkning.

Det er værd at bemærke, at trods det tilsyneladende skifte mellem to ministerier, er der faktisk tale om det samme ministerium under forskellige navne gennem tiden, ændret som følge af regeringsomdannelser.

Her følger et udvalg af de mest centrale bestemmelser i STU, præsenteret med direkte citater fra de relevante love og vejledninger, efterfulgt af kommentarer for at tydeliggøre deres betydning. Derudover inkluderes der et eksempel på en afgørelse fra Klagenævnet for Specialundervisning samt et ministersvar for at give yderligere indsigt.

Det er også værd at fremhæve, at i visse kommuner er Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) blevet integreret i eller erstattet af “Den Kommunale Ungeindsats”, som nu står for vejledningsopgaven. Dette initiativ har til formål at sikre, at alle unge under 25 år bliver klargjort til enten at gennemføre en ungdomsuddannelse eller træde ind på arbejdsmarkedet.

Formål med STU

LBK: § 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

VEJ: Indledning: Ungdomsuddannelsen skal udgøre en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves. Samtidig skal ungdomsuddannelsen give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan gøres nye sociale erfaringer.

Det er interessant at observere den prioritering, som fremgår af lovgivningens formuleringer, hvor der lægges vægt på, at de unge først og fremmest skal kunne deltage selvstændigt og aktivt i voksenlivet, før der ses på mulighederne for yderligere uddannelse eller indtræden på arbejdsmarkedet.

Unge og deres familier støder ofte på forventninger om, at STU bør bidrage til en bedømmelse af den unges evne til at forsørge sig selv. Det vil dog for en væsentlig del af denne målgruppe virke uoverkommeligt helt at opnå denne selvstændighed i forsørgelsen, selvom mange utvivlsomt er i stand til at forbedre deres arbejdsfærdigheder.

Det er også værd at fremhæve, hvordan lovens målsætning specifikt fremhæver betydningen af at udvikle de unges sociale og personlige færdigheder, inden der fokuseres på de faglige kompetencer. 

Målgruppen for STU

LBK: § 2. Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse.

BEK: § 1. Ungdomsuddannelsen gives til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Dermed ligestilles disse unge med andre unge, således at alle unge har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

VEJ: Kap. 2. Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse uanset, om der ydes specialpædagogisk eller anden støtte, har, hvis de ønsker det, et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse, der er tilpasset deres særlige forudsætninger og behov.

Kernen i dette aspekt er retten til en ungdomsuddannelse for unge, selv dem med betydelige handicap. Med denne ret i baghånd kan kommunerne ikke afvise at tilbyde STU på grundlag af handicapets omfang.

En støtte til dette findes i K-meddelelse nr. 40, dateret den 10. februar 2017, fra Klagenævnet for Specialundervisning: ”…. Der er ikke nogen nedre grænse i forbindelse med målgruppevurderingen efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Den unge kan derfor ikke have for store funktionsnedsættelser eller være for svagt fungerende i forhold til at få tilbud om et uddannelsesforløb. En kommune kan derfor ikke give afslag på en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov med henvisning til, at den unge ikke kan følge lovens krav om timetal, fremmøde og elementerne i uddannelsen….”.

Tidsfrister STU

LBK: § 2, stk. 2: Tilbuddet gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v., efter undervisningspligtens ophør, gives tilbuddet dog først i forbindelse med denne undervisnings ophør.

  • Stk. 3. Den unge kan modtage kommunalbestyrelsens tilbud indtil det fyldte 25. År.
  • Stk. 4. Den unge skal færdiggøre ungdomsuddannelsen senest 5 år efter, at den er påbegyndt

BEK: § 2: Orienteringen gives i forbindelse med, at den unge afslutter undervisning i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v.

Kommunerne har en klar forpligtelse til både at informere om STU og til at tilbyde denne uddannelse til de unge, der vurderes at falde ind under målgruppen.

Ansvaret for at tilvejebringe STU ligger udelukkende hos kommunen, mens det for den unge repræsenterer et fleksibelt tilbud. Dette tilbud kan den unge vælge at tage imod, afslå, eller udskyde, med den eneste betingelse, at uddannelsen skal være påbegyndt før den unge fylder 25 år.

Hvis en ung og deres forældre beslutter at udskyde starten på den treårige ungdomsuddannelse, som kommunen garanterer, er kommunen stadig forpligtet til straks efter folkeskolen at iværksætte andre tiltag for dem med de mest betydningsfulde udfordringer.

Det rejser et væsentligt spørgsmål, om det er rimeligt at forvente, at unge, der er en del af STU-målgruppen, er i stand til at træffe en beslutning om deres uddannelsesfremtid lige efter grundskolen. Man kan se STU som en form for opsparing, en rettighed, der kan indløses, når det anses for at være det rigtige tidspunkt. Dette giver mulighed for at udforske andre alternativer først, hvilket ofte kan være det bedste valg for den enkelte.

Det er også værd at bemærke, at nogle kommuner tilbyder STU-optag enten halvårligt eller årligt. Hvis dette er tilfældet, er det kommunalbestyrelsens opgave at offentliggøre en sådan beslutning. I alle andre tilfælde praktiseres der løbende optag, hvilket betyder, at en ung, der hører til målgruppen, kan blive optaget når som helst, forudsat at der er ledige pladser og et udtrykt ønske herom. 

Optagelse på STU

LBK: § 3, stk. 2: Kommunalbestyrelsen træffer efter samråd med den unge og forældrene afgørelse efter stk. 1, om, hvorvidt den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. Kommunalbestyrelsen inddrager i fornødent omfang udtalelser fra sagkyndige, herunder pædagogisk-psykologisk vurdering, og skoler, hvor den unge har været optaget, i kommunen eller i andre kommuner.

BEK: § 4: Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt den unges ønske om et uddannelsestilbud skal imødekommes eller afslås.

Hvis en ung føler, at deres præferencer ikke er blevet tilgodeset af kommunen, er det muligt at indgive en klage til Klagenævnet for Specialundervisning. Yderligere detaljer om klageprocessen findes senere i teksten.

STU tilbydes uden omkostninger for den unge, og det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at alle nødvendige læremidler er tilgængelige for eleverne uden beregning. Mere information om læremidler og specialpædagogisk støtte vil blive behandlet i en senere del af teksten.

Det er en almindelig oplevelse blandt mange unge og deres familier, at kommunen ikke imødekommer deres ønsker angående valg af uddannelsesinstitution, og ofte opleves det, at der kun tilbydes én mulighed.

I maj 2016 adresserede daværende minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, et spørgsmål fra folketingsmedlem Karin Gaarsted vedrørende bekymringen om, at mange unge med særlige behov ikke reelt kan påvirke deres valg af STU-uddannelsessted, men er nødt til at acceptere det eneste tilbud, som kommunen stiller til rådighed.

Hertil svarede ministeren skriftligt (S 1195 endeligt svar 2015-16): ”Det er ikke i overensstemmelse med loven, hvis unge med særlige behov ikke har mulighed for indflydelse på eget uddannelsesvalg… Kommunalbestyrelsen vil kunne indhente flere tilbud, så den f.eks. kan tilbyde den unge at vælge mellem to uddannelsestilbud…”

Selvom mange forældre og unge måske forventer et frit valg i forbindelse med STU, er dette desværre ikke tilfældet, hvilket ofte fører til misforståelser og uoverensstemmelser i planlægningen af den unges fremtid. Dette understreges i lovgivningen, hvor der dog gives plads til at tage hensyn til de unges og deres forældres eller værges præferencer. Specifikt står der i BEK: § 9, stk. 2, at “Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelsen lægge betydelig vægt på den unges og forældrenes eller værgens ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen…”

Forældre til børn og unge med særlige behov støder også på lignende begrænsninger, når det kommer til valget af folkeskole. Dette kan for eksempel være tilfældet for forældre til et kørestolsbrugende barn, der ønsker en bestemt skole, som ikke er fuldt tilgængelig på grund af bygningens flere etager uden elevator. I sådanne situationer har kommunen ret til at henvise familien til en anden skole inden for en rimelig afstand, der enten er bygget i et plan eller som har en elevator, for at sikre barnets adgang og deltagelse.

STU uddannelsens indhold

LBK § 4: Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyn til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb.

  • Stk. 4. Kommunalbestyrelsen justerer uddannelsesplanen efter behov og mindst en gang årligt.

BEK § 5: Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkeltes udvikling. Der skal fokuseres på den unges potentialer i forhold til eventuel videre uddannelse og beskæftigelse.

  • Stk. 2. Ungdomsuddannelsen består af elementer af undervisning, træning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner.

Undervisningen på STU baseres på en individuel uddannelsesplan, udarbejdet i samarbejde mellem de kommunale ungdomsindsatser, den unge, og forældrene. Denne plan skal have kommunalbestyrelsens godkendelse før uddannelsens start.

Fra denne uddannelsesplan udvikler STU-institutionen en tilpasset undervisningsplan for hver deltager. Dette indebærer ikke nødvendigvis én-til-én undervisning med en lærer, men sikrer, at selv i klasser med flere studerende, modtager hver ung undervisning baseret på deres personlige plan. I visse tilfælde og for nogle studerende vil individuel undervisning også være en integreret del af deres STU.

STU-undervisningen omfatter et bredere spektrum end de traditionelle akademiske fag. Den kan inkludere aktiviteter som botræning, værkstedsarbejde, besøg hos virksomheder og forståelse af samfundsmæssige forhold. Det afgørende er, at al undervisning er rettet mod at fremme den enkelte unges udvikling, baseret på en detaljeret og målrettet plan, der stemmer overens med STU-lovens intentioner.

STU skal tilvejebringes for den unge i mindst 840 timer årligt, svarende til 60 minutter per time. Gennem et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), den unge, og forældrene, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvor stor en andel af disse timer der skal dedikeres til praktiske aktiviteter, inklusiv praktikophold i virksomheder.

Lovgivningen kræver, at den unges individuelle uddannelsesplan løbende tilpasses efter behov, og dette skal ske mindst én gang årligt. Denne tilpasning varetages af kommunalbestyrelsen i nært samarbejde med den unge og dennes forældre, for at sikre en kontinuerlig og personligt tilpasset udvikling i undervisningen. 

Undervisningsmidler og specialpædagogisk støtte

LBK § 11. Kommunalbestyrelsen sørger for, at de nødvendige undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed for deltagerne.

VEJ: kap 8. Udgangspunktet er, at kommunalbestyrelsen sørger for, at de nødvendige undervisningsmidler til gennemførelsen af undervisningen stilles vederlagsfrit til rådighed for den unge, jf. lovens § 11. Det betyder, at det i forbindelse med uddannelsesplanen skal beskrives, hvilke hjælpemidler, herunder vejledning i brug heraf, der er nødvendige i forbindelse med undervisning, træning, praktik og andre aktiviteter, der indgår i uddannelsesforløbet…

Dette indebærer, at hvis det skønnes, at den unge har brug for et hjælpemiddel for at fuldføre STU, er det nødvendigt at dette hjælpemiddel bliver tildelt. Det er vigtigt at notere, at et eventuelt behov for hjælpemidlet skal være identificeret og inkluderet i den uddannelsesplan, som udarbejdes og indsendes til kommunalbestyrelsen som en del af ansøgningsprocessen til STU.

Kompetencepapir for STU

LBK: § 9. Ved ungdomsuddannelsens afslutning udsteder kommunalbestyrelsen et kompetencepapir, der skal indeholde en beskrivelse af de opnåede kompetencer. Kompetencepapiret skal indeholde en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele.

  • Stk. 2. Afbrydes ungdomsuddannelsen, udstedes et kompetencepapir for de færdiggjorte uddannelsesdele.
  • BEK:§ 17. …Ved udarbejdelsen af kompetencepapiret skal det skema til udarbejdelse af kompetencepapir, der er optrykt som bilag 2 til denne bekendtgørelse, og som ligger på www.uvm.dk, anvendes…

VEJ: kap. 9. …Forinden kompetencepapiret udstedes, sørger kommunalbestyrelsen for, at den unge indkaldes til en samtale om, hvordan uddannelsen er forløbet. Indkaldelse til samtalen skal ske i god tid, og den skal normalt finde sted senest en måned før, at uddannelsen forventes afsluttet, men kan også finde sted tidligere, hvis det skønnes hensigtsmæssigt…

I lovgivningen om STU anvendes udtrykket “eksamensbevis” ikke, hvilket afspejler, at STU ikke er en kompetencegivende uddannelse i traditionel forstand. Det betyder, at gennemførelse af STU ikke direkte kvalificerer den unge til videre uddannelse eller specifikke jobmuligheder, da STU ikke afsluttes med en traditionel eksamen.

Til sammenligning leder en erhvervsuddannelse til en specifik erhvervskompetence, hvor man efter endt uddannelse kan arbejde indenfor et bestemt fag, som for eksempel tømrer, murer, elektriker, eller kok. På samme måde kan en studentereksamen, afhængigt af karaktererne, åbne døre til videregående uddannelser.

Målsætningen for STU er primært at udvikle personlige, sociale, og faglige færdigheder, der understøtter den unges evne til at deltage aktivt og selvstændigt i voksenlivet. Muligheden for videre uddannelse og beskæftigelse er sekundær.

Beslutningen om at afslutte STU med et bevis skyldes anerkendelsen af, at STU er en målrettet og evaluerbar uddannelse, fremfor blot at være et tilfældigt struktureret pædagogisk forløb over tre år. Dette bevis, ofte kaldet et kompetencepapir, anerkender de nye færdigheder, den unge har opnået gennem deres deltagelse i uddannelsen, og dokumenterer de personlige og faglige kompetencer, de har udviklet under og ved afslutningen af deres STU-forløb. 

STU befordring

LBK: § 10. Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsesinstitution eller praktiksted for unge, der deltager i uddannelsen.

BEK: § 14. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om art og omfang af befordringsbehovet på grundlag af en lægeerklæring eller anden sagkyndig udtalelse om den unges egen befordringsevne.

  • § 15. Kommunalbestyrelsen sørger for befordring af unge med særlige befordringsbehov på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde…
  • Stk. 2. Den unge kan henvises til at benytte offentlige befordringsmidler i det omfang, vedkommendes fysiske eller psykiske konstitution tillader det, og det ikke medfører urimeligt lang befordrings- og ventetid. Om nødvendigt må der foranstaltes særskilt befordring mellem hjem, fast aflastningssted eller undervisningssted og nærmeste offentlige befordringsmiddel. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne hertil.
  • Stk. 3. Hvis det er nødvendigt, at den unge ledsages under befordring, sørger kommunalbestyrelsen for en sådan ordning og afholder udgiften hertil.

§ 16. Til unge uden særligt befordringsbehov, der har en afstand fra hjem eller fast aflastningssted til undervisningssted og tilbage igen på 22 km. eller derover, ydes der befordringsgodtgørelse…

Når det kommer til ansøgningen om STU, fokuserer både den unge og deres forældre naturligt meget på indholdet af uddannelsen og dens geografiske placering. Imidlertid er min erfaring, at spørgsmålet om transport fra hjem til uddannelsessted ofte ikke er forrest i tankerne hos forældrene, især når det gælder omkostningerne ved denne transport.

Som det fremgår af de citerede lovgivningstekster, er transportspørgsmålet faktisk ret detaljeret adresseret. Det er værd at bemærke, at der ikke er mulighed for at appellere kommunalbestyrelsens beslutning vedrørende transport fra hjem eller aflastningshjem til STU-uddannelsessted.

I betragtning af at transportomkostningerne i visse tilfælde kan udgøre en betydelig udgift, anbefales det på det kraftigste at inddrage transportspørgsmålet i dialogen med kommunen allerede tidligt i ansøgningsprocessen.

 

Afbrud, pause og genoptagelse

LBK § 8: Kommunalbestyrelsen kan godkende den unges anmodning om at afbryde ungdomsuddannelsen midlertidigt på grund af sygdom eller af andre grunde.

Hvis der opstår en situation, hvor der er behov for en pause eller afbrydelse af STU-forløbet, der varer mere end en måned, kræver det en godkendelse fra kommunalbestyrelsen. Det samme gælder for eventuel genoptagelse af uddannelsen, hvor kommunalbestyrelsen også skal give sin tilladelse, og der kan i den forbindelse blive stillet krav om en ny visitation.

For at anmode om genoptagelse af STU, skal den unge typisk gøre dette, inden de fylder 25 år.

Det er dog muligt for kommunalbestyrelsen at dispensere fra kravene om ny visitation og om at anmode om genoptagelse inden 25-års alderen i særlige tilfælde, såsom ved barsel eller ved langvarige sygdomsforløb.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at lovgivningen fastsætter, at STU skal være fuldført inden for en periode på maksimalt 5 år fra den dato, uddannelsen påbegyndes.

Desuden er muligheden for at tage en pause fra STU delvis baseret på erkendelsen af, at målgruppen for STU ofte oplever højere niveauer af sygdomsrelateret fravær.

 

Flytning til anden kommune

VEJ: kap. 6: Kommunerne er forpligtet til at tilbyde unge med særlige behov en 3-årig ungdomsuddannelse. En ung, der er tilbudt en sådan uddannelse, har ret til at fortsætte sin uddannelse, uanset at den unge flytter fra kommunen.

Hvis den unge fraflytter den kommune, der har tilbudt en ungdomsuddannelse, og i den forbindelse afbryder uddannelsen, vil den unge have mulighed for at genoptage uddannelsen i tilflytterkommunen. Tilflytterkommunen vil dog kunne beslutte, at der skal træffes en ny afgørelse om, hvorvidt den unge (stadigvæk) falder ind under lovens anvendelsesområde.

Baseret på tidligere erfaringer kan flytninger ofte medføre en række uventede udfordringer. Derfor er det vigtigste råd, at den unge og deres forældre tidligt i planlægningsfasen af en eventuel flytning inddrager den kommunale ungeindsats. En vejleder fra denne tjeneste kan ofte assistere med at identificere en praktisk løsning.

Muligheder for at klage

LBK: § 3. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af § 2, stk. 1

BEK: 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt den unges ønske om et uddannelsestilbud skal imødekommes eller afslås.

Det betyder, at det er kommunalbestyrelsens opgave at afgøre, om en ung person falder ind under målgruppen for STU. Denne vurdering er afgørende for, om den unge har retten til at starte på en STU. Det er vigtigt at understrege, at en afvisning fra kommunens side ikke kan baseres på, at den unge har for omfattende funktionsnedsættelser eller betragtes som for lavtfungerende.

Derfor kan et afslag kun gives på grundlag af en vurdering fra kommunalbestyrelsen om, at den unge potentielt kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, eventuelt med støttetiltag, hvilket indikerer, at den unge ikke falder inden for STU’s målgruppe.

Ved afslag på ansøgning om optagelse på STU, er det muligt at indgive klage til Klagenævnet for Specialundervisning over følgende:

  • Kommunens afgørelse om godkendelse/ændring af den individuelle uddannelsesplan
  • Indholdet af ungdomsuddannelsen
  • Kommunens afgørelse om, hvor stor en andel af det årlige timetal, der skal anvendes til praktiske aktiviteter, herunder praktik
  • Kommunens afslag på den unges anmodning om midlertidig afbrydelse af ungdomsuddannelsen
  • Kommunens afslag på genoptagelse af ungdomsuddannelsen i forhold til alderskravet på 25 år
  • Kommunens afgørelse om at afbryde ungdomsuddannelsen.

Ydermere kan der indgives klager vedrørende andre aspekter af STU-tilbuddet, men det er vigtigt at bemærke, at klagenævnet ikke har beføjelser til at udpege et specifikt STU-sted for den unge. Nævnets rolle er at vurdere, om det STU-tilbud, som kommunen har tildelt den unge, opfylder den unges faglige, sociale, og personlige behov i forbindelse med STU. Det inkluderer også en vurdering af, om de opsatte uddannelsesmål og planen kan opfyldes ved det tildelte uddannelsessted.

Det er ikke muligt at klage over følgende kommunale afgørelser:

  • Transportordninger
  • Boligforhold
  • Tidsrammen for kommunens sagsbehandling

Kontakt til klagenævnet kan ske via brev eller telefon, og der er ingen frist for klager.

Hvilke STU tilbyder vi?

Vil du have mere information om vores uddannelser?

STU-tilmelding

Ofte stillede spørgsmål om STU

STU repræsenterer “Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse”, en treårig uddannelsesmulighed specialdesignet til unge med særlige uddannelsesbehov, som ikke er i stand til at følge traditionelle ungdomsuddannelser. Fokus i STU ligger på at udvikle elevernes personlige, sociale og faglige evner.

STU tilbyder specialiseret undervisning til unge under 25 år, som kræver en tilpasset uddannelsessti. Dette program styrker unge med særlige behov, herunder de udviklingshæmmede, ved at tilbyde undervisning, der er specifikt tilpasset deres krav, med målet om at fremme et selvstændigt og aktivt voksenliv gennem udvikling af sociale og faglige kompetencer. I København er der mange uddannelsessteder, som tilbyder STU. Uddannelsen er ikke kompetencegivende til videre uddannelse eller job.

STU’s skræddersyede undervisningsmetode omfatter en blanding af teori og praktik, designet til at forbedre elevernes sociale og faglige færdigheder. Hver elev udvikler en personlig uddannelsesplan, der inkluderer praktikophold, med henblik på forberedelse til videre uddannelse eller karriere.

STU’s kerneformål er at tilbyde en treårig ungdomsuddannelse til unge mellem 16 og 25 år, som ikke er i stand til at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Dette program er skabt for at understøtte unge med særlige uddannelsesbehov, og målretter sig mod unge, som sigter efter at opnå et selvstændigt og aktivt voksenliv ved at udvikle deres sociale og faglige kompetencer.

At forstå processen for optagelse og visitation er afgørende for at sikre, at unge med særlige behov får adgang til STU Sjælland. Her vil vi guide dig igennem de nødvendige skridt, fra den første kontakt med kommunen til udarbejdelsen af en individuel forløbsplan.

Din UU-vejleder og eventuelt dine forældre vil bistå dig med at udarbejde en indstilling til STU, hvilket normalt tager mindst fem uger at færdiggøre. Det er vigtigt, at du udtrykker dine interesser og styrker, så visitationsudvalget kan træffe den bedste beslutning om dit uddannelsesforløb.

I Københavns Kommune er det et visitationsudvalg bestående af fagfolk fra Beskæftigelses-, Social- og Børne- og Ungdomsforvaltningen, der afgør, om du kan starte på STU. Deres mål er at sikre kvalitet og relevans i uddannelsen for unge som dig.

Du kan påbegynde din STU i enten januar eller august, afhængigt af dine planer og behov. Derefter udarbejdes en solid forløbsplan, der vil vejlede dig gennem din uddannelsesrejse.

STU er designet til at forberede unge med særlige behov til et selvstændigt og aktivt voksenliv. Programmet opnår dette gennem et tilpasset undervisningsforløb, som fokuserer på udvikling af sociale og faglige kompetencer. Eleverne engagerer sig i praktiske og sociale aktiviteter, der bidrager til deres overordnede evne til at engagere sig i voksenlivet og forbereder dem til videre uddannelse og arbejdsliv.

ADL, også kendt som Almen Daglig Livsførelse, er de grundlæggende handlinger og opgaver, som en person udfører i sin daglige rutine for at opretholde personlig hygiejne, klæde sig, spise, bevæge sig rundt og udføre andre essentielle opgaver. Disse aktiviteter er afgørende for at opretholde selvstændighed og trivsel. Eksempler på ADL inkluderer at vaske op, skifte pærer, badning, påklædning, spisning, mobilitet og toiletbesøg. Evaluering af en persons evne til at udføre disse aktiviteter er vigtig for at vurdere deres funktionsevne og behovet for eventuel pleje eller støtte, især for ældre eller dem med sundhedsmæssige udfordringer. Når du går på STU hos os, vil ADL være en del af skemaet, hvor vi vil træne daglige gøremål.